Vis det fulde website

PolicyWatch

I et dansk designmøblement på Sloane Street udreder man brexit for dansk erhvervsliv. For uret tikker – og ingen ved, hvad der venter

BREXIT: Mens analyser og prognoser for dansk erhvervsliv trækker sig sammen som mørke stormskyer, er der stille i London. Arbejdsroen har sænket sig, mens man forsøger at overskue konsekvenser af Storbritanniens farvel til unionen – for der er stadig meget, der giver grund til bekymring.

Foto: SIMON DAWSON/REUTERS / X06555

Gunnar Larsen husker stadig, hvordan det hele vendte. Han sad til en fest, og i løbet af aftenen tikkede opdateringerne ind, mens stemmerne blev gjort op i en historisk afstemning.

Briterne stod til at kunne skrive historie. De var måske ved at forlade den Europæiske Union.

Som adm.  direktør for Danish-UK Asscociation (DKUK) i London – en sammenslutning, som bl.a. indebærer det danske handelskammer i Storbritannien – er det en af Gunnar Larsens primære opgaver at understøtte dansk erhvervsliv på den anden side af Nordsøen. Og det var en opgave, som nu var ved at blive noget mere kompleks.

Dagen var den 23. juni 2016. Da optællingen var forbi, stod alle overraskede tilbage. Storbritannien havde besluttet at forlade unionen – en mildest talt uforudset udvikling, som kun blev understreget, da den daværende premierminister, David Cameron, trådte tilbage dagen derpå med et ansigtsudtryk, som vidnede om en mand tømt for politisk kapital og fanget på bagfoden efter en fatal fejlkalkulering.

Men så langt var Gunnar Larsen dog ikke kommet.

Tilbage ved festen er han stadig opslugt af, hvordan Danmarks på dette tidspunkt femtestørste marked nu var kastet ud i det, som erhvervslivet hader allermest: Usikkerhed. En sidemand vendte sig mod DKUK-direktøren. Han var chef og skulle netop til at lave nye indkøb til sin retailforretning, mindes Gunnar Larsen.

"Det eneste han kunne tænke på, hvor mange procent i ekstraudgifter han nu ville skulle regne ovenpå," siger Gunnar Larsen.

Frygten er på det private plan og usikkerheden om de ting, som vi reelt ikke ved noget om endnu.

Gunnar Larsen, adm. direktør hos Danish-UK Association

Take back control

Det britiske farvel til EU var kulminationen på en kampagne, der siden har været både diskuteret og filmatiseret blandt andet på grund af sin effektivitet. Leave-kampagnen tæppebombede den britiske offentlighed, stampede vælgere op, som ingen havde henvendt sig til i årevis, og indtog æteren, spalteplads, sociale medier og den bedste sendetid med et simpelt budskab. Take back control. Tag kontrollen tilbage.

Samtidig havde Leave en nærmest uudtalt formaning: Lad være med at tale om erhvervslivet.

Gennem de mere end 1.300 dage siden briterne gik til stemmeurnerne har Gunnar Larsen dog skulle adressere emnet. For hvad betyder det, når brexit træder i kraft?

"De mest gennemgående spørgsmål handler om opholdstilladelse. Skal jeg søge om settled status? Vil briterne virkelig smide mig ud, hvis jeg ikke får søgt? Frygten er på det private plan og usikkerheden om de ting, som vi reelt ikke ved noget om endnu," siger Gunnar Larsen.

Han uddyber, at selv om brexit officielt træder i kraft den 31. januar, vil Storbritannien fortsat køre efter de samme regelsæt som resten af unionen frem til udgangen af 2020. I forhandlingstermer er de resterende 11 måneder dog ikke særlig lang tid – og hvad der venter på den anden side er endnu usikkert, uddyber han.

Den samme vurdering kommer man frem til i rådgivningskoncernen Oxford Economics. Over for erhvervsmediet Finans lyder vurderingen, at der kun er 20 pct. chance for, at en frihandelsaftale er forhandlet på plads inden for et år. Samtidig lyder meldingen, at der er 50 pct. sandsynlighed for forhandlingerne forlænges.

Og 30 pct. risiko for at de bryder sammen.

Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP
 

60.000 arbejdspladser

Dykker man ned i de seneste analyser og brancheprognoser, tegner der sig et billede af en usikkerhed, som lader til at forplante sig gennem dansk erhvervsliv.

Ifølge en af de seneste analyser foretaget af brancheorganisationen Dansk Erhverv, vil brexit med "sandsynlighed blive en dyr affære for dansk økonomi". Det hænger sammen med, at omkring 60.000 danske arbejdspladser er knyttet direkte eller indirekte sammen med den danske eksport til Storbritannien, og i 2018 alene eksporterede Danmark varer og tjenester for mere end 100 mia. kr. over Nordsøen.

Men bekymringen strækker sig tilsyneladende også ud i andre dele af dansk erhvervsliv. Ifølge Dagbladet Børsen skulle 18 ud af 26 topchefer i danske rederier mene, at brexit vil få en negativ eller meget negativ effekt på indtjeningen, og tidligere på ugen advarede Landbrug & Fødevarer, hvordan landbrugssektoren stod til at tabe milliarder på engelsk eksport.

Lige nu ved virksomhederne faktisk ikke, hvilket scenarie de skal planlægge i mod.

Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef hos DI

Til Finans vurderede organisationens cheføkonom Frank Øland, hvordan selv en god aftale mellem Storbritannien og EU ville barbere milliarder af den danske eksport – og efterdønninger ville ramme sektoren ud i fremtiden.

"Selv i det bedst tænkelige scenarie er det et godt bud, at danske varer på længere sigt bliver op mod 10 pct. dyrere i Storbritannien," konkluderede Frank Øland til mediet.

Nærmes umuligt at planlægge

Når britiske embedsmænd og EU-repræsentanter sætter sig ved forhandlingsbordet over de kommende 11 måneder, er det endnu svært at sige, hvad de kommer frem til. Og det er netop dette, som gør det svært at sætte ord på, hvad brexit konkret vil betyde for dansk erhvervsliv, forklarer underdirektør og europapolitisk chef hos Dansk Industri, Anders Ladefoged.

Dette hænger sammen med, at virksomheder kan blive berørt forskelligt alt efter, hvilken branche, man er i, og hvordan forretningen er skruet sammen.

"Lige nu ved virksomhederne faktisk ikke, hvilket scenarie de skal planlægge i mod – og det skaber en situation præget af fortsat usikkerhed," siger han.

Ladefoged uddyber, at den grundlæggende problemstilling for mange virksomheder handler om manglende mulighed for planlægning og dermed dårlige muligheder for compliance med regler og krav.

Når der netop ikke ligger en aftale på plads, og overgangsordningen kører til udgangen af 2020, kan de sorte udsigter i brancheorganisationernes prognoser så ikke risikere at være lidt præget af hysteri?

"Det kan sagtens være, at noget af frygten er overdreven, men for mange virksomheder handler det ligeså meget om at kunne overskue situationen, planlægge og undgå risikoen for lovovertrædelser. Man vil gerne have styr på, at ens virke er lovligt og korrekt for at sikre compliance på langt sigt – derfor er der også brug for klare rammer, så virksomheder kan have en lang planlægningshorisont," siger Anders Ladefoged og konstaterer:

"Så længe der ikke ligger en ny handelsaftale mellem EU og Storbritannien, er det nærmest umuligt at planlægge ordentligt."

Vil gøre ondt på den korte bane

Fra sit kontor på Sloane Street i det centrale London, husker Gunnar Larsen, hvordan den forsvandt. Lagerpladsen. I slutningen af 2017 – altså omtrent halvandet år efter briterne besluttede at forlade EU – begyndte den adm. direktør at mødes med nogle af DKUKs ledende medlemmer. Målet var at forberede dem på brexit, og når man så rundt i Storbritannien, var Sloane Street dog ikke ikke ene om at forberede sig på en usikker tid.

Fødevare- og medicinalvareindustrien var allerede i gang med at opkøbe lagerplads, så hjulene i det britiske samfund kunne køre videre, hvis der pludseligt kom stopklodser på selskabernes forsyningskæder. I praksis betød det, at fødevareindustrien på relativt kort tid var begyndt at støvsuge nationen for lagerplads i helt op til 12 måneder ad gangen, fortæller Larsen.

Men siden er der kommet ro på i London, siger han – og den største uro findes nu i brancheprognoser og hos økonomer.

Retailchefen, der var Gunnar Larsens sidemand til festen i 2016, havde næppe siddet på hænderne, indtil brexit trådte i kraft. Det samme gjaldt resten af resten af erhvervslivet – herunder danskerne, som drev forretninger i Storbritannien.

Det var i virkeligeheden en meget simpel proces, siger DKUK-direktøren. Efter chokket kom usikkerheden – og nu er usikkerheden blevet til arbejdsro.

 

Onlineindsamlinger har forsøgt at fremskynde renoveringen af Londons ikoniske ur, Big Ben, så det kunne ringe brexit ind. Det skulle ifølge estimater koste op mod 500.000 pund. Indsamlingen nåede kun 272.000. | Foto: Justin Tallis/AFP / AFP
Onlineindsamlinger har forsøgt at fremskynde renoveringen af Londons ikoniske ur, Big Ben, så det kunne ringe brexit ind. Det skulle ifølge estimater koste op mod 500.000 pund. Indsamlingen nåede kun 272.000. | Foto: Justin Tallis/AFP / AFP
 

I det danske designmøblement hos DKUK arbejder man nu på idt af et udredningsarbejde. Brik for brik forsøger man at regne ud, hvordan man får fastlagt – eller nærmere omlagt – alt fra ansættelsesforhold til forsyningskæder, så de fremover kunne fungere efter britisk lovgivning frem for at være afhængige af rammerne for det europæiske indre marked.

"Men rent lavpraktisk er der simple ting, man ikke kan forberede sig på," siger Gunnar Larsen med henvisning til, at de rammerne for det britiske erhvervsliv for så vidt stadig er oppe i luften.

Det ene er de nye toldregler. Noget andet er medarbejdere. Her er spørgsmålet, hvem erhvervslivet reelt har lov til at bruge, når der skal besættes stillinger fremover, for i Storbritannien ligger ansvaret for at alle regler er overholdt på arbejdsgiverne, siger Gunnar Larsen. For hvis reglerne potentielt er ved at ændre sig, kan man ende med at stå med en gruppe medarbejdere, som man ikke vil have lov til at have mere.

"Det er stadig svært at sige, hvor brexit lander, for frem til 2021 vil man ikke nødvendigvis mærke forskellen. Det tror jeg heller nødvendigvis, man vil i det lange løb," siger Gunnar Larsen og standser op.

"Men på den korte bane kommer det til at gøre ondt."

Efter brexit: Europa-Parlamentet bliver mere fragmenteret

Hård brexit-bagkant skaber usikkerhed 

Mere fra PolicyWatch